Jeg var John Arnes lærer i 1962. Den 13. mars 1962 skrev jeg i dagboka mi: "John Arne er forresten en snill gutt. Jeg merker det tydelig. Han er så hjelpsom og grei, og dessuten "kronisk" vittig. Samtidig en stillferdig type. Jeg ler meg ofte helt bort, jeg.
"
Det er gode minner, og rørende å lese nå. Skulle gjerne ha minnet ham om den tida.
Så trist at John Arne er borte!Og så trist at han sleit med så vanskeleg sjukdom dei siste åra. Mi varme medkjensle til familien i sorga🌹Eg har mange, mange gode minne om ein eiegod og morosam gut frå barndoms- og ungdomstid på Myklebostad, der vi fekk vere ein del av eit raust og inkluderande oppvekstmiljø .